LOGIN | Kontakt
BESTIL AFHENTNING PÅ 70 70 24 20
Storskrald
Junktruck
2 mand og lastbil
Bigbags
Junkbag
Bigbags til affald
Container leje
Container
Affaldscontainere
Grus, sten og sand
Materialer
Grus, sten og sand
Handelsbetingelser
Scroll ned og læs mere, eller klik på ovenstående menu for mere information.

Leverings- og handelsvilkår

Hvis du har spørgsmål til nedenstående vilkår så kontakt os på: 7070 2420 inden du bestiller! Derved undgår vi eventuelle misforståelser.

Nedenstående vilkår er i forbindelse med køb containerkørsel, afhentning af affald, køb af Junkbag sække, samt køb og bestilling af Junkbag afhentning. Vilkårene er dækkende for Junkbusters ApS i forbindelse med ovenstående ydelser.

Junkbusters ApS beskrives nedenstående som JB.

Generelle handelsbetingelser

  1. Junkbusters ApS er registreret indsamler af affald. Vi indsamler og transporterer affald samt rapporterer oplysningerne til affaldsdatasystemet efter miljøstyrelsens gældende regler.
  2. JB afhenter ikke farligt affald og dagrenovation.
  3. JB´s listepriser som kan ses på www.junkbusters.dk.
  4. Det er kundens ansvar at der er fremkommeligt til sækkene eller container med en lastbil. Vejen skal være mindst 3,5 meter bred og have en frihøjde på mindst 4,5 meter. Hvis ikke dette er muligt kontakt da JB inden affaldet placeres i en Junkbag eller en container bestilles.
  5. Hvis afhentningen kræver at JB kører op på privatvej eller indkørsel, er det kundens ansvar at underlaget kan holde til lastbilens vægt. JB er ikke erstatningsansvarlig på kundens ejendom, da JB ikke er bekendt med opbygning og bæreevne på underlaget.
  6. Ved køb på www.junkbusters.dk bekræftes og godkendes disse vilkår.

Handelsbetingelser ved køb af Junkbags samt afhentning af Junkbags indeholdende affald

  1. Junkbusters afhenter kun det bestilte antal Junkbags. Hvis der antallet der skal afhentes forøges, så kontakt da JB, ellers tager vi kun det antal med som bestilt.
  2. Placer ikke sække længere væk end 7 meter fra muligt standsnings-/parkeringsplads for JB lastbilen.
  3. Hvis sækken er placeret længere væk end 7 meter fra mulig standsningsplads, vil sækken ikke med garanti kunne afhentes. JB beslutter om det er muligt at afhente sækken når de ankommer til afhentningsstedet og timesats debiteres jf. prisliste for ekstra arbejdet i forbindelse med dette. Der afregnes pr påbegyndte halve time.
  4. Det er kundens ansvar at Junkbag sække ikke overfyldes eller overlastes i forhold til beskrivelser på den pågældende type sæk. Ingen Junkbags må fyldes med top på. Har en Junkbag overvægt eller top på kan JB opkræve ekstra afgift for afhentning.
    JB har også ret til at nægte afhentning ved disse tilfælde og her debiteres for forgæves kørsel jf. prisliste.
  5. I tilfælde af at JB skal udføre andet arbejde på pladsen end at krane sækken. F.eks. i forbindelse med oprydning omkring sækken eller lastning af løst affald debiteres timesats jf. prislisten.
  6. Hvis der ligger løst affald ved siden af en Junkbag tages dette som udgangspunkt ikke. Alt affald skal være placeret i Junkbags. Hvis JB skal rydde op omkring en Junkbag vil der faktureres for ekstra arbejde, informerer om dette ved bestilling. Ekstra arbejde faktureres pr påbegyndt halve time jf. prisliste.
  7. Hvis en Junkbag indeholder farligt affald eller elektronik, så vil der blive faktureret for behandlingsafgift og håndteringsafgift ud over JB´s gældende afhentningspriser.
  8. Bestilles en afhentning af jord, melder JB transporten til kommunen. Melding til kommunen og forureningstest er ved "fast pris" inklusiv i prisen. Dog kan JB uden omkostninger aflyse afhentning hvis kommunen oplyser at jorden er forurenet eller området er klasificeret som forurenet. Hvis kunden har storkunde prissætningen "efter vægt" kan analysetillæg forekomme efter aftale.
  9. Forhindres JB i at udføre en afhentning grundet manglende overholdelse af disse leverings- og handelsvilkår. Så er JB berretiget til at opkræve for forgæves kørsel jf. prisliste.
  10. En Junkbag sæk må kun benyttes 1 gang pga. sikkerhedsmæssige årsager.
  11. I forbindelse med placering af sække på gaden eller private veje kan visse områder have særskilte regler om dette. Det er kundens ansvar at overholde disse regler og lovgivninger.
  12. Hvis opgaven kræver andet materiel eller anden afhentningsform er det kundens ansvar at oplyse dette ved bestillingstidspunktet.
  13. Junkbag sække er ikke JB´s ejendom. Kunden der køber Junkbag-sækken ejer den. Derfor står JB ikke til ansvar for afhentning af efterladte Junkbag sække, med mindre afhentning er bestilt og godkendt af JB. Dette gælder uanset om der er affald i Junkbag sækken eller ej.
    (Hvis du ser en Junkbag og er i tvivl om afhentning er bestilt så ring 7070 2420, så kan vi undersøge det for dig.)

Handelsbetingelser ved bestilling af containere

  1. På aftalte leverings- og afhentningstidspunkt af containere skal der afspærres areal på 3m bredt og 13m langt, pr container. Dette er kundens ansvar. Kan JB ikke levere/afhente containeren faktureres for en tømning jf. prislisten.
  2. Container kan afbestilles indtil 24 timer før levering. Sker afbestilling senere påregnes en forgæves kørsel svarende til prisen for en levering/hjemtagelse i det pågældende postnummer.
  3. Det er kundens ansvar at containeren ikke overlæsses (dvs. at den må ikke veje mere end tilladte max vægt OG affaldet må ikke stikke op over kanterne!), ifølge beskrivelsen på www.junkbusters.dk. Overlæsning kan medføre at lastbilen ikke kan løfte containeren op. Alle omkostninger forbundet med omlæsning og fejlkørsel grundet dette betales af kunden.
  4. Priser på levering og tømning/hjemtagelse af containere er ex. bortskaffelse af affald. Prisen på bortskaffelse af affaldet kan ses på www.junkbusters.dk. Ved bestilling af containere bekræfter kunden herved at have set og læst prislisten på affaldet.
  5. Modtagestationen der modtager affaldet har ret til at omklassificere affaldsfraktionen ved fejlsortering. Eventuelle omkostninger forbundet med fejlsortering betales af kunden. Det er udelukkende kundens ansvar at affaldet er sorteret korrekt i forhold til sorteringsguiden.
  6. JB dækker ikke omkostinger for kunden forbundet med for sen levering/afhentning af containere.
  7. Ved tyveri, brand eller hærværk opkræves en selvrisiko på op til 5.000 kr. afhængigt af skadens omfang, såfremt der ikke er tegnet en forsikring i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen.

Priser og leveringsbetingelser

  1. Gældende priser kan ses på www.junkbusters.dk. Priserne er dagspriser.
  2. Når du handler med JB indgås aftaler på dansk.
  3. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse kan du logge ind på siden eller sende en mail til [email protected]
  4. JB forventer at kunne afhente Junkbags inden for 3 hverdage (efter bestillingsdag), men kan ikke garantere det. Spørg evt. på bestillingstidspunktet.
  5. Hvis du ønsker at få hentet din Junkbag på én bestemt dag eller hurtigere end 3 hverdage, så vil der blive opkrævet et tillæg for dette. Spørg gerne ved bestilling.
  6. Zonetillæg debiteres ikke i zone 2 og 3, hvis JB har mere end 3 hverdage før sækken skal afhentes. Startende fra den dag hvor sækken angives klar til afhentning. I zone 4 er der altid zonetillæg og vi kan kun garantere afhente inden for 6 dage.
  7. JB afhenter JB sække mellem kl. 6 og 21. Hvis anden tidsramme ønskes skal dette oplyses ved bestilling.
  8. Omkostningen på køb af en Junkbag kan IKKE fratrækkes den afhentnings pris som JB tilbyder.
  9. I forbindelse med levering af selve Junkbag sækken forventer JB at kunne levere indenfor 48 timer, dog garanteres dette ikke.
  10. Hvis JB ved ankomst til opgaven ikke kan udføre arbejdet grundet arbejdspladsens beskaffenhed eller udefrakommende påvirkninger, debiteres kunden for de faktiske omkostninger for brugt tid inkl. kørsel til og fra opgaven.

Betalingsvilkår

  1. Kortbetaling: Der kan betales med Dankort, VISA, VISA Electron. JCB, Mastercard og American Express. Betalingsoplysninger oplyses og godkendes ved bestillingstidspunktet. Ved bestilling af container trækkes et depositum inden levering (læs nærmere nedenstående). Restbetaling trækkes først efter servicen er leveret og affaldet er vejet. Dette er gebyrfrit.
  2. Bankoverførsel: OBS! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs hvorfor. Betaling sker ved bestillingstidspunktet. Dette er gebyrfrit
  3. Kredittjek foretages på alle fakturakunder hos Euler Hermes
  4. Der er 8 dages betalingsfrist på fakturabetaling. Derefter vil rykkergebyrer tilfalde. Rykker procedure og inkasso sager foretages af Svea Finans. Derfor skal Svea kontaktes direkte efter modtagelsen af rykkere og lignende.
  5. Kontokunder kan ved oprettelse af konto aftale betalingsvilkår samt betalingsmetode.
  6. Ved bestilling af containere oprettes kunden altid som abonnementskunde og kortbetalingsoplysninger gemmes hos NETS, da det endelig beløb først kendes efter containeren er afhentet og tømt.
  7. Depositum containere: Eftersom Junkbusters udfører en række omkostningstunge services allerede ved levering af containeren, trækkes et depositum ved bestilling af container på kreditkort. Depositummet svarer til leveringspris, afhentningspris og 1 ton affald (af den forventede affaldsfraktion). Ligeledes trækkes der depositum pr tømning der bestilles, plus 1 ton af den forventede affaldsfraktion. Restbetalingen trækkes efter containeren er afhentet og vejet. Bemærk at der trækkes ét depositum pr. container.

Afbestilling

  1. Afbestilling af Junkbag afhentning er gebyrfrit indtil kl 16 dagen inden afhentning. Derefter vil der faktureres 200 kr. + moms, da vores køreplan ikke kan omlægges derefter. Er ordren afgivet som ekspresordre, vil tillæg for ekspres på 200 kr. + moms også blive faktureret.
  2. Brugte eller ubrugte Junkbags købes ikke retur.

Fortrydelsesret

  1. Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesretten er ikke gældende for erhvervsdrivende.
  2. Fortrydelse - Tjenesteydelser

    Fortrydelsesfristen løber fra den dag, aftalen blev indgået, når der er tale om tjenesteydelser (dvs. alle andre ydelser end køb af Junkbag sække). Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

    I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret. Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på. 

    Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på,  at vi vil opkræve en rimelig betaling, for det arbejde, der allerede er leveret.

    Du skal inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til [email protected]. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.  Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende den til os. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og nederst i dette dokument.

    Tilbagebetaling af købsbeløbet

    Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve de rimelige omkostninger, for det arbejde, der allerede er leveret.

    Rimelige omkostninger dækker over mandskab, lastbildrift, transport og bortskaffelse af affald. Disse priser står på www.junkbusters.dk.

    Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

  3. Fortrydelse af varekøb (Tomme Junkbags)

    Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare.

    Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved [email protected]  eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

    Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

    Returnering
    Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

    Varens stand, når du sender den retur
    Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug

    Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

    Tilbagebetaling af købsbeløbet
    Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

    Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

    Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

    Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

    Junkbusters ApS
    Raffinaderivej 20 K
    2300 København S

    Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
    Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

  4. Standard fortrydelsesformular

    (denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

    - Til [her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]:

    - Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

    - Bestilt den (*)/modtaget den (*)

    - Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

    - Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

    - Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

    - Dato

    (*) Det ikke relevante udstreges

Reklamationsret

  1. Når du handler på junkbusters.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret på varer købt hos os. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal sendes til Raffinaderivej 20 bygning K, 2300 København S. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
  2. Hvis du ikke er tilfreds med afhentningen kan du kontakte os på tlf. 7070 2420 eller [email protected] Som udgangspunkt har du ikke 2 års reklamationsret på afhentning, da det er en tjenesteydelse. Derfor bedes du med det samme kontakte os, hvis du oplever problemer. Du har ret til at få udbedret eventuelle mangler ved tjenesteydelsen, som kan tillægges ydelsens beskaffenhed og der ikke er tale om egne omstændigheder, eller andre ydre omstændigheder, som vi efter dansk ret ikke kan blive gjort ansvarlige for.
  3. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

  4. For erhvervsdrivende er der kun reklamationsret i 1 år og ved udnyttelse af reklamationsretten skal der reklameres straks.

Klageadgang

  1. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til [email protected]
  2. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 

    Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr 

    Eller som privatperson med bopæl i Danmark eks. forburgerklagenævnet:

    Forbrugerklagenævnet
    Carl Jacobsens Vej 35
    2500 Valby
    www.forbrug.dk


Informationer

  • Junkbusters kan mellem kl. 7.30-16.30 træffes på 7070 2420 og [email protected]
  • Reklamationer skal ske skriftligt.
  • Ændringer i vilkår kan ske fra tid til anden og gældende vilkår vil altid kunne ses på www.junkbusters.dk, dog er vilkårene på bestillingstidspunktet er de gældende for kunden.

Håndtering af personlige oplysninger

Personlige oplysninger behandles fortroligt. Ved faktura betaling bruges CPR/CVR nummer til kreditgodkendelse, men videregives ellers ikke til 3. part.

Informationerne sendes via sikker forbindelse til kreditselskab.

For at du kan indgå aftale med os på junkbusters.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Junkbusters ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte hos Junkbusters ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på junkbusters.dk er Junkbusters ApS.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til junkbusters.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Junkbusters ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Junkbusters ApS via e-mail [email protected]

Cookies
På junkbusters.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på junkbusters.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere junkbusters.dk.

Tvister

Ved forbrugerkøb afgøres eventuelle tvister ved forbrugerens værneting.

Ved erhvervskøb afgøres eventuelle tvister i Københavns byret.

Abonnements/konto betingelser

  1. Oprettes abonnements/kontoaftale kan man tilknytte kontoen et betalingskort. Dette er gebyrfrit.
  2. Oprettes kontoen med et betalingskort som foretrukken betalingsmetode, kan JB kun trække penge på kortet, hvis der aktivt bestilles en ydelse på kontoen. Pengene trækkes først ved levering af ydelsen som bestilles.
  3. Kvittering og ordrebekræftelse fremsendes til den e-mail som kontoen er oprettet på.
  4. Kunden hæfter for alle bestillinger foretaget på dennes konto. Derfor er det kundens ansvar bede om at ændre adgangskoden til kontoen, hvis der er formodning om at den kunne misbruges. Dette skal gøres skriftligt på [email protected]
  5. Hvis der ønskes nyt betalingskort tilknyttet kontoen, kan dette blot ændres under kundens kontoadministration.
  6. Hvis abonnements-/kontovilkår ændres skal dette informeres skriftligt fra JB med 1 uges varsel. Dette fremsendes pr e-mail til den e-mail som kontoen er oprettet på.
  7. Priserne er altid de gældende på www.junkbusters.dk, med mindre rabataftale er indgået.
  8. JB opbevarer ingen kortinformationer. Dette sker hos Dandomain, som udbyder betalingsløsninger gennem NETS.
  9. Samme regler omkring depositum ved bestilling af containere er gældende ved abonnement. (Læse mere under betalingsvilkår)


Gebyrer ved fejsortering af affald og kørsel af Junkbags og contianere:

 

Junkbag - Ydelse eller gebyrårsag                                                                                                     Enhed Pris ex moms                   
 Ekstraarbejde eller ventetid på adressen inkl. lastbil  pr. påbegyndt 30 Min.   425 kr.
 Overlæsset Junkbag  Pr. stk.  500 kr.

 XL junkbag benyttet til tungt affald

Som fx. klinker, ren puds, jord og tegl.

 Pr. stk.  500 kr. – 1.000 kr.

 Forgæves kørsel

Hvis omstændighederne på adressen gør at vi ikke kan afhente sækken.

 Pr. stk. 400 kr.

 

Container - Ydelse eller gebyrårsag                                                                                                  Enhed Pris ex moms                   
 Ekstraarbejde eller ventetid på adressen inkl. lastbil  pr. påbegyndt 30 Min.  450 kr.

 Forgæves kørsel

Hvis omstændighederne på adressen gør at vi ikke kan afhente/levere containeren.

 Pr. stk.

Tømningspris oplyst på websiden

 Overlæsset container

Hvis containeren er tungere end der er angivet på www.junkbusters.dk er max vægt,eller hvis affaldet stikker op over kanten på containeren

 Pr. stk

Hvis containeren er overlæsset
vil det koste en forgæves kørsel
+ at der efterfølgende skal aftales
hvordan situationen løses med
evt kran grab bil på timepris

 

Bortskaffelse af affald - Ydelse eller gebyrårsag                                                                                                      Enhed Pris ex moms                        
 

Fejlsortering i forhold til sorteringsguide

Hvis der fx i en container med træ er en vaskemaskine eller tegl blander i. Så bliver hele containerens
indhold klassificeret som blandet.

Per enhed
(fx ton)

Affaldet omklassificeres til den
gældende affaldsfraktion jf.
Sorteringsguide og prisliste

Elektronik og hvidevarer

Elektronik skal sorteres helt seperat.

 Pr. stk.  

Sorteringsgebyr på 200 - 600 kr. pr styk

Farligt affald balndet med andet affald

Vi kan ikke modtage alt farligt affald. Ring til os inden du ønsker at bortskaffe farligt affald.

 

Pr. stk.
og pr. kg.

Sorteringsgebyr på 200 - 600 kr. pr.
+ bortskaffelsesomkostninger på det
farlige affald.

 

Natursponsor 2016 Omtalt i Børsen e-mærket AAA Højeste kreditværdighed Vinder af E-handelsprisen 2014 Nomineret til Copenhagen Green Business Award 2012